Fakta-ark 13: Folketing og regering

Kort fortalt

Folketinget er navnet på Danmarks parlament. Det holder til på Christiansborg i København og har 179 medlemmer. 175 af dem er valgt i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Næsten alle medlemmerne hører til et politisk parti. Sammen med regeringen udgør Folketinget den lovgivende magt. Danmark har ikke et overhus, som skal sige ja til det, Folketinget beslutter.

Folketinget diskuterer og vedtager de forslag, der bliver til love. Efter et valg afgør Folketinget også, hvem der skal danne regering, og det skal holde øje med regeringen. Danmark er et parlamentarisk demokrati, så regeringsmagten afhænger af Folketinget. Et flertal i Folketinget kan altså forhindre, at en regering bliver udnævnt. Taber regeringen en afstemning om noget, den mener er meget vigtigt, fx finansloven, kan det ske, at den går af eller udskriver valg.

Møderne i Folketinget er normalt åbne for alle. Man kan sidde som tilhører eller følge med på tv og på Folketingets hjemmeside. Hver onsdag er der spørgetid, hvor ministre svarer på spørgsmål fra medlemmerne. Medlemmerne kan også sende skriftlige spørgsmål til ministrene, og svarene er som udgangspunkt offentlige. Folketinget har faste udvalg, som nogenlunde følger ministerierne, fx Retsudvalget og Europaudvalget. Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, og mellem behandlingerne arbejder udvalgene med det. Borgere kan skrive til folketingsmedlemmerne, og borgere og foreninger kan bede om et møde med et udvalg.

Regeringen er både en del af den lovgivende magt og har den udøvende magt. Det betyder, at regeringen gennem ministerierne sørger for, at lovene bliver ført ud i livet. Regeringen leder landet politisk og står bag langt de fleste lovforslag. Regeringen ledes af statsministeren og har normalt omkring 20 ministre. Kun statsministeren kan vælge ministrene og beslutte, hvor mange de skal være. Statsministeren kan også lægge ministerier sammen eller oprette nye. Ministrene er som regel medlemmer af Folketinget, men det er ikke et krav. En ny lov skal underskrives af kongen og den minister, som loven hører under. Hver minister har ansvaret for sit ministerium.

De partier, der har ministre, kaldes regeringspartier. Når flere partier regerer sammen, er det en koalitionsregering. Har regeringspartierne tilsammen flertal i Folketinget, er det en flertalsregering, ellers en mindretalsregering. En mindretalsregering har brug for støtte fra andre partier, som ofte kaldes støttepartier. Langt de fleste regeringer siden 1945 har været mindretalsregeringer. Derfor er der tradition for, at partierne forhandler og laver aftaler på tværs.

Danmark er et repræsentativt demokrati. Ved valg vælger folket politikere, som deler deres holdninger, og det er de valgte politikere, der står for lovgivningen. Folkeafstemninger er sjældne, og siden grundloven fra 1953 har de fleste af dem handlet om Danmarks forhold til EU.

Det skal du huske

• Folketinget har 179 medlemmer: 175 fra Danmark, to fra Færøerne og to fra Grønland. (s. 72)
• Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og regeringen tilsammen. (s. 72)
• Folketinget vedtager lovene, bestemmer, hvem der skal danne regering, og kontrollerer regeringen. (s. 72)
• Hver onsdag er der spørgetid, hvor ministre svarer på spørgsmål fra folketingsmedlemmerne. (s. 73)
• Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages. (s. 73)
• Regeringen har den udøvende magt og står bag langt de fleste lovforslag. (s. 74)
• Statsministeren leder regeringen og bestemmer alene, hvem der skal være minister. (s. 74)
• Langt de fleste regeringer siden 1945 har været mindretalsregeringer, som har brug for støtte fra andre partier. (s. 75)
• Danmark er et repræsentativt demokrati, hvor det er sjældent, at et lovforslag kommer til folkeafstemning. (s. 75)