Fakta-ark 11: Demokrati og grundloven

Kort fortalt

Danmark er et demokrati. Borgerne vælger selv deres politikere, fx til Folketinget og kommunalbestyrelsen, og valgene er frie og hemmelige, så ingen kan se, hvad den enkelte stemmer på. Borgerne har også en række rettigheder, og myndighederne skal som regel lade dem være i fred, så længe de følger loven. Mange foreninger bliver styret demokratisk, fordi medlemmerne vælger deres egen bestyrelse.

Grundloven er Danmarks forfatning og den vigtigste lov i landet. Den bestemmer, hvordan landet skal styres, og den beskytter borgernes vigtigste rettigheder. Ingen anden lov må gå imod grundloven. Den første demokratiske grundlov kom i 1849, og den nuværende er fra 1953. Det er svært at ændre grundloven: Først skal Folketinget sige ja. Så skal der være valg, og det nye Folketing skal også sige ja. Til sidst skal der være en folkeafstemning. Her skal et flertal af dem, der stemmer, sige ja, og ja-stemmerne skal være mindst 40 procent af alle vælgere.

Demokratiet er blevet stærkere med tiden. Kvinder fik ret til at stemme til Folketinget i 1915. I 1849 skulle mænd være 30 år for at stemme, men i dag er grænsen 18 år, både for at stemme og for at blive valgt.

Grundloven beskytter mange friheder. Man må holde møder og demonstrationer uden tilladelse. Hvis det er en offentlig forsamling, skal politiet dog have besked senest 24 timer før, ellers kan man få en bøde. Man må starte foreninger uden tilladelse, men domstolene kan opløse en forening, der har et voldeligt formål. Man må sige og skrive sin mening uden at få det godkendt først, men ulovlige udtalelser, fx injurier, kan straffes bagefter. En person, der bliver anholdt, skal stilles for en dommer inden for 24 timer. Man må vælge sin egen religion, men folkekirken har en særlig plads og får støtte fra staten. Politiet må normalt kun gå ind i et hjem, hvis en dommer har sagt ja.

Danmark er et monarki med en konge eller dronning som statsoverhoved. Kong Frederik 10. arvede tronen fra sin mor, dronning Margrethe 2., i 2024. Han har ingen politisk magt, men han skriver under på lovene sammen med en minister, rejser rundt i landet og på statsbesøg og holder en nytårstale hvert år den 31. december. Fra 1660-61 og i næsten 200 år havde Danmark enevælde, hvor kongen bestemte alt. Den sidste enevældige konge, Frederik 7., opgav magten i 1848, og året efter fik Danmark sin første grundlov.

Magten i staten er delt i tre. Folketinget og regeringen laver lovene sammen (den lovgivende magt). Regeringen sørger for, at lovene bliver fulgt (den udøvende magt). Domstolene afgør retssager (den dømmende magt), og de er uafhængige af politikerne. Delingen betyder, at ingen har al magten. Fx kan Folketinget kontrollere regeringen, og domstolene kan afgøre, om en lov går imod grundloven.

Det skal du huske

• Grundloven er Danmarks forfatning, og ingen anden lov må gå imod den. (s. 62)
• Danmark fik sin første demokratiske grundlov i 1849, og den blev sidst ændret i 1953. (s. 62)
• En ændring af grundloven kræver to Folketing med et valg imellem og en folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af alle vælgere stemmer ja. (s. 63)
• Kvinder fik stemmeret til Folketinget i 1915, og i dag er valgretsalderen 18 år. (s. 63)
• Man behøver ikke tilladelse til at holde en demonstration eller starte en forening. (s. 63)
• En anholdt person skal stilles for en dommer inden for 24 timer. (s. 64)
• Grundloven giver folkekirken en særlig plads, og staten støtter den. (s. 64)
• Frederik 10. blev konge i 2024 og har ingen politisk magt. (s. 65)
• Danmark havde enevælde fra 1660-61, indtil den sidste enevældige konge, Frederik 7., opgav magten i 1848. (s. 65)
• Statsmagten er delt i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. (s. 66)