Demokrati og grundloven – Fakta-ark 11

Kort fortalt

Danmark er et demokrati. Borgerne vælger selv deres politikere, fx til Folketinget og kommunalbestyrelsen, og valgene er frie og hemmelige, så ingen kan se, hvad den enkelte stemmer på. Borgerne har også en række rettigheder, og myndighederne skal som regel lade dem være i fred, så længe de følger loven. Mange foreninger bliver styret demokratisk, fordi medlemmerne vælger deres egen bestyrelse.

Grundloven er Danmarks forfatning og den vigtigste lov i landet. Den bestemmer, hvordan landet skal styres, og den beskytter borgernes vigtigste rettigheder. Ingen anden lov må gå imod grundloven. Den første demokratiske grundlov kom i 1849, og den nuværende er fra 1953. Det er svært at ændre grundloven: Først skal Folketinget sige ja. Så skal der være valg, og det nye Folketing skal også sige ja. Til sidst skal der være en folkeafstemning. Her skal et flertal af dem, der stemmer, sige ja, og ja-stemmerne skal være mindst 40 procent af alle vælgere.

Demokratiet er blevet stærkere med tiden. Kvinder fik ret til at stemme til Folketinget i 1915. I 1849 skulle mænd være 30 år for at stemme, men i dag er grænsen 18 år, både for at stemme og for at blive valgt.

Grundloven beskytter mange friheder. Man må holde møder og demonstrationer uden tilladelse. Hvis det er en offentlig forsamling, skal politiet dog have besked senest 24 timer før, ellers kan man få en bøde. Man må starte foreninger uden tilladelse, men domstolene kan opløse en forening, der har et voldeligt formål. Man må sige og skrive sin mening uden at få det godkendt først, men ulovlige udtalelser, fx injurier, kan straffes bagefter. En person, der bliver anholdt, skal stilles for en dommer inden for 24 timer. Man må vælge sin egen religion, men folkekirken har en særlig plads og får støtte fra staten. Politiet må normalt kun gå ind i et hjem, hvis en dommer har sagt ja.

Danmark er et monarki med en konge eller dronning som statsoverhoved. Kong Frederik 10. arvede tronen fra sin mor, dronning Margrethe 2., i 2024. Han har ingen politisk magt, men han skriver under på lovene sammen med en minister, rejser rundt i landet og på statsbesøg og holder en nytårstale hvert år den 31. december. Fra 1660-61 og i næsten 200 år havde Danmark enevælde, hvor kongen bestemte alt. Den sidste enevældige konge, Frederik 7., opgav magten i 1848, og året efter fik Danmark sin første grundlov.

Magten i staten er delt i tre. Folketinget og regeringen laver lovene sammen (den lovgivende magt). Regeringen sørger for, at lovene bliver fulgt (den udøvende magt). Domstolene afgør retssager (den dømmende magt), og de er uafhængige af politikerne. Delingen betyder, at ingen har al magten. Fx kan Folketinget kontrollere regeringen, og domstolene kan afgøre, om en lov går imod grundloven.

Det skal du huske

Grundloven er Danmarks forfatning, og ingen anden lov må gå imod den. side 62
Danmark fik sin første demokratiske grundlov i 1849, og den blev sidst ændret i 1953. side 62
En ændring af grundloven kræver to Folketing med et valg imellem og en folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af alle vælgere stemmer ja. side 63
Kvinder fik stemmeret til Folketinget i 1915, og i dag er valgretsalderen 18 år. side 63
Man behøver ikke tilladelse til at holde en demonstration eller starte en forening. side 63
En anholdt person skal stilles for en dommer inden for 24 timer. side 64
Grundloven giver folkekirken en særlig plads, og staten støtter den. side 64
Frederik 10. blev konge i 2024 og har ingen politisk magt. side 65
Danmark havde enevælde fra 1660-61, indtil den sidste enevældige konge, Frederik 7., opgav magten i 1848. side 65
Statsmagten er delt i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. side 66

Ord at kende

forfatning: Den grundlæggende lov, der bestemmer, hvordan et land skal styres.
hemmeligt valg: Et valg, hvor ingen andre kan se, hvem eller hvad man stemmer på.
præge: At påvirke noget så meget, at det tydeligt kan ses, fx i et samfund eller en kultur.
vedtage: At beslutte noget ved en afstemning, fx en ny lov.
folkeafstemning: En afstemning, hvor alle vælgere kan stemme ja eller nej til et bestemt forslag.
forsamlingsfrihed: Retten til at mødes med andre, fx til et møde eller en demonstration.
foreningsfrihed: Retten til at starte og være med i foreninger med et lovligt formål.
ytringsfrihed: Retten til at sige og skrive sin mening offentligt.
injurier: Udtalelser, der på en ulovlig måde krænker en anden persons ære og gode navn.
racismeparagraffen: En regel i straffeloven, der gør det strafbart offentligt at true eller nedgøre en gruppe mennesker, fx på grund af deres hudfarve eller tro.
frihedsberøvet: Holdt fast af myndighederne, så man ikke må gå, hvor man vil, fx i arresten eller i fængsel.
særstilling: En særlig position, som andre ikke har.
statsoverhoved: Den person, der står øverst i staten og repræsenterer landet. I Danmark er det kongen.
enevælde: En styreform, hvor kongen bestemmer alt, og folket ikke har nogen indflydelse.
uafhængig: Når man kan bestemme selv og ikke skal tage imod ordrer fra andre.