Volver al tema

Prøveklar Cuaderno de trabajo

Ficha 4: Det danske arbejdsmarked

Navn: Dato:

En resumen

I Danmark er det især fagforeningerne og arbejdsgivernes organisationer – arbejdsmarkedets parter – der laver reglerne for arbejdslivet. Kun få regler står i loven. Parterne forhandler kollektive overenskomster, som fx handler om løn, arbejdstid, pension og efteruddannelse. Systemet går tilbage til 1899 og kaldes ofte ”den danske model”. Der er ingen mindsteløn fastsat af Folketinget, men nogle ting er bestemt ved lov, fx fem ugers ferie.

Så længe en overenskomst gælder, er der fredspligt. Det betyder, at ingen må strejke eller lave lockout. Kan parterne ikke blive enige om en ny aftale, kan de ansatte gå i strejke, og arbejdsgiverne kan lave lockout. I begge tilfælde betaler arbejdsgiveren ikke løn til dem. Nogle gange har Folketinget stoppet en lang konflikt ved at vedtage en lov om overenskomsten. Brud på en overenskomst afgøres af Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

I Danmark er det forholdsvis let for en arbejdsgiver at ansætte og afskedige folk. Til gengæld kan man normalt få dagpenge, hvis man mister sit job og er medlem af en a-kasse. Det kaldes flexicurity. Er man ikke medlem, kan man søge kontanthjælp i kommunen, men så ser kommunen på ens egen og ægtefællens økonomi, og hjælpen er normalt lavere end dagpenge. Den ledige skal stå til rådighed og søge job aktivt.

Omkring to ud af tre lønmodtagere er med i en fagforening, men det er frivilligt. Fagforeningerne er normalt delt op efter fag, fx HK især for handel og kontor, FOA især for hjemmeplejen og 3F for bl.a. industri, transport og byggeri. Medlemmerne på en arbejdsplads vælger en tillidsrepræsentant, som taler de ansattes sag over for ledelsen. De ansatte vælger normalt også en arbejdsmiljørepræsentant, og på større arbejdspladser er der et samarbejdsudvalg.

Et ansættelsesbevis skal man have inden for en måned, hvis jobbet varer over fire uger og er på mere end tre timer om ugen. Ved en jobsamtale må arbejdsgiveren ikke spørge om graviditet eller religion. Den normale arbejdsuge er på 37 timer, og hver måned i jobbet giver cirka to feriedage. For at fyre nogen skal arbejdsgiveren i de fleste tilfælde have en saglig grund. Vil man være selvstændig, skal man lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen og føre regnskab.

Recuerda esto

  • De fleste regler på arbejdsmarkedet bliver aftalt af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, ikke af Folketinget. (s. 22)
  • Mens en overenskomst gælder, er der fredspligt, så strejke og lockout er ikke tilladt. (s. 22)
  • Flexicurity betyder, at det er forholdsvis let at ansætte og fyre, men at arbejdsløse medlemmer af en a-kasse normalt får dagpenge. (s. 23)
  • Danmark har ingen mindsteløn bestemt ved lov. Lønnen afhænger typisk af overenskomsterne. (s. 23)
  • Det er frivilligt at være med i en fagforening, og ingen må tvinge en ansat til det. (s. 25)
  • Den mest almindelige arbejdstid er 37 timer om ugen. (s. 27)
  • Efter et helt års arbejde har man ret til fem ugers betalt ferie. (s. 27)
  • Køn, religion, alder og graviditet er eksempler på ulovlige grunde til at fyre en ansat. (s. 28)
  • Den, der vil starte som selvstændig, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. (s. 29)

Palabras clave

Escribe la palabra en tu idioma

PalabraSignificadoEn mi idioma
kollektiv overenskomstEn aftale mellem fagforeninger og arbejdsgivere om fx løn og arbejdstid i en bestemt periode.
fredspligtPligten til ikke at strejke eller lave lockout, så længe en overenskomst gælder.
strejkeNår ansatte holder op med at arbejde for at presse arbejdsgiveren under en konflikt.
lockoutNår arbejdsgiveren nægter fagforeningens medlemmer at arbejde, indtil der er en ny overenskomst.
faglig voldgiftsretEt særligt organ uden for de almindelige domstole, som afgør sager om brud på overenskomster.
fagforeningEn forening for ansatte, som arbejder for gode lønninger og arbejdsforhold.
kontingentDet beløb, man betaler for at være medlem af fx en fagforening eller en a-kasse.
tillidsrepræsentantEn ansat, som fagforeningens medlemmer vælger til at tale deres sag over for ledelsen.
arbejdsmiljørepræsentantEn ansat, som passer på sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen.
ansættelsesbevisEt skriftligt papir om ens job, fx arbejdstid, løn og opsigelse.
a-kasseEn forening, man kan betale til, så man får penge, hvis man bliver arbejdsløs.
dagpengePenge, som medlemmer af en a-kasse normalt kan få, når de er arbejdsløse.
kontanthjælpØkonomisk hjælp fra kommunen til folk, der ikke kan forsørge sig selv.
selvstændig erhvervsdrivendeEn person, som har sin egen virksomhed i stedet for at være ansat.

Ponte a prueba

Marca con una cruz la respuesta correcta.

  1. Hvem aftaler de fleste regler på det danske arbejdsmarked?

    • aFolketinget og regeringen alene
    • bFagforeninger og arbejdsgivere
    • cKommunerne hver for sig

  2. Hvornår begyndte systemet, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler reglerne?

    • aI 1849
    • bI 1945
    • cI 1899

  3. Hvor længe gælder en kollektiv overenskomst som oftest?

    • aTo eller tre år
    • bTi eller tolv år

  4. Er det rigtigt, at de ansatte må strejke, mens en overenskomst gælder?

    • aJa
    • bNej

  5. Hvad er en lockout?

    • aArbejdsgiveren lukker de ansatte ude
    • bDe ansatte stopper selv arbejdet
    • cFolketinget stopper en strejke

  6. Hvor bliver brud på en overenskomst afgjort?

    • aI byretten
    • bI Folketinget
    • cI Arbejdsretten

  7. Er det rigtigt, at det i Danmark er forholdsvis let at ansætte og fyre folk?

    • aJa
    • bNej

  8. Hvad skal man normalt være medlem af for at få dagpenge, når man er arbejdsløs?

    • aEn fagforening
    • bEn a-kasse

  9. Hvor kan en arbejdsløs uden a-kasse søge om kontanthjælp?

    • aI fagforeningen
    • bI Arbejdsretten
    • cI kommunen

  10. Er det rigtigt, at Folketinget har vedtaget en mindsteløn ved lov?

    • aJa
    • bNej

  11. Hvad kalder man ofte det system, hvor arbejdsmarkedets parter og ikke Folketinget bestemmer mange forhold?

    • aDen danske model
    • bFredspligten
    • cSamarbejdsudvalget

  12. Hvordan er retten til fem ugers ferie bestemt?

    • aHver arbejdsgiver bestemmer det selv
    • bVed lov

  13. Hvad har Folketinget flere gange gjort, når en strejke eller lockout ikke kunne løses?

    • aIndført en mindsteløn ved lov
    • bBestemt overenskomsten ved lov

  14. Hvem skal typisk selv forhandle deres løn, fordi de ikke er dækket af en overenskomst?

    • aMange højtuddannede i det private
    • bAnsatte i den offentlige sektor

  15. Hvor mange lønmodtagere er i dag medlem af en fagforening?

    • aOmkring en ud af ti
    • bOmkring to ud af tre
    • cNæsten alle

  16. Er det rigtigt, at det er frivilligt at være medlem af en fagforening?

    • aJa
    • bNej

  17. Hvilken fagforening er primært for folk, der arbejder med handel og kontor?

    • aFOA
    • b3F
    • cHK

  18. Hvilken fagforening er typisk for ansatte i industri, transport og byggeri?

    • a3F
    • bHK
    • cFOA

  19. Hvem vælger tillidsrepræsentanten på en arbejdsplads?

    • aArbejdsgiveren
    • bFagforeningens medlemmer
    • cKommunen

  20. Hvad er en vigtig opgave for en tillidsrepræsentant?

    • aAt udbetale dagpenge
    • bAt bestemme, hvem der skal fyres
    • cAt tale de ansattes sag

  21. Hvad holder en arbejdsmiljørepræsentant fx øje med?

    • aLøn og løntillæg
    • bSikkerhedsudstyr

  22. Hvad er et eksempel på dårligt psykisk arbejdsmiljø?

    • aFor meget støj
    • bDårlige stole
    • cMobning

  23. Hvornår skal man senest have sit ansættelsesbevis?

    • aEn måned efter ansættelsen
    • bEt år efter ansættelsen
    • cNår man siger op

  24. Må en arbejdsgiver spørge en ansøger, om hun er gravid?

    • aJa
    • bNej

  25. Hvornår må en arbejdsgiver spørge en ansøger om helbredet?

    • aAltid, hvis ansøgeren kommer til samtale
    • bNår det betyder noget for jobbet
    • cAldrig, det er helt forbudt

  26. Hvor mange timer om ugen er den mest almindelige arbejdstid i Danmark?

    • a32 timer
    • b40 timer
    • c37 timer

  27. Hvem arbejder oftest på deltid – mænd eller kvinder?

    • aMænd
    • bKvinder

  28. Hvor mange feriedage optjener man cirka for hver måned, man er ansat?

    • aÉn dag
    • bTo dage
    • cFire dage

  29. Hvor mange ugers sammenhængende ferie har man normalt ret til mellem 1. maj og 30. september?

    • aTre uger
    • bÉn uge
    • cFem uger

  30. Hvad hedder det udvalg, hvor ledelse og ansatte på større arbejdspladser drøfter forhold på arbejdspladsen?

    • aSamarbejdsudvalget
    • bArbejdsretten
    • cKlubmødet

  31. Hvad skal en arbejdsgiver i de fleste tilfælde have for at fyre en ansat?

    • aTilladelse fra kommunen
    • bEn saglig grund

  32. Hvilken grund til at fyre en ansat er ulovlig?

    • aGraviditet
    • bBesparelser i virksomheden
    • cProblemer med samarbejdet

  33. Kan man være medlem af en a-kasse uden at være med i en fagforening?

    • aJa
    • bNej

  34. Hvad betyder det, at en ledig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

    • aKun at søge job, man selv kan lide
    • bAt sige ja til et tilbudt job
    • cAt vente, til a-kassen finder et job

  35. Hvor skal man registrere sig, hvis man vil være selvstændig erhvervsdrivende?

    • aHos a-kassen
    • bHos Erhvervsstyrelsen
    • cHos fagforeningen

  36. Hvad har man pligt til som selvstændig erhvervsdrivende?

    • aAt føre regnskab
    • bAt være med i en fagforening

  37. Er det rigtigt, at de ansatte får løn fra arbejdsgiveren, mens de strejker?

    • aJa
    • bNej

  38. Er det rigtigt, at en tillidsrepræsentant er særligt beskyttet mod at blive fyret?

    • aJa
    • bNej

Mis notas

Soluciones

  1. b
  2. c
  3. a
  4. b
  5. a
  6. c
  7. a
  8. b
  9. c
  10. b
  11. a
  12. b
  13. b
  14. a
  15. b
  16. a
  17. c
  18. a
  19. b
  20. c
  21. b
  22. c
  23. a
  24. b
  25. b
  26. c
  27. b
  28. b
  29. a
  30. a
  31. b
  32. a
  33. a
  34. b
  35. b
  36. a
  37. b
  38. a