Forenings- og fritidsliv

Danmark har en lang tradition for foreninger. I en forening mødes folk, som har en fælles interesse eller et fælles mål. Foreningerne er med til at skabe fællesskaber, fordi folk med forskellig baggrund ofte mødes der. De kan komme fra forskellige sociale lag, have forskellig etnisk baggrund og mene forskellige ting om politik. De fleste borgere er medlem af mindst én forening.

Alle i Danmark, også udlændinge, har ret til at danne en forening. Myndighederne skal ikke godkende foreningen først. Retten hænger sammen med foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, og grundloven sikrer, at man på lovlig vis må forsamles og sige sin mening offentligt. Der findes fx idrætsforeninger, boligforeninger, religiøse foreninger og foreninger for en bestemt hobby. Nogle foreninger arbejder for bestemte grupper eller for en politisk sag, fx miljø. En forening er også et godt sted at få et netværk, og mange får job gennem deres netværk.

Mange foreninger bygger på frivilligt arbejde, altså arbejde uden løn. Foreningerne får blandt andet penge fra medlemmernes kontingent, fra offentlige tilskud og fra fonde og virksomheder. I dag foregår en del af foreningslivet også på internettet. Mange børn og unge går til fx spejder, teater eller sport. I idrætsforeningerne træner børnene ofte en eller to gange om ugen. Forældrene betaler som regel kontingent, og mange af dem hjælper også til som frivillige. De fleste idrætsforeninger har også tilbud til voksne.

Man kan også være frivillig i socialt eller humanitært arbejde. Det kan fx være i en lektiecafé, som venskabsfamilie, som mentor, på et værested, som besøgsven for ensomme ældre eller i en rådgivning som BørneTelefonen eller Livslinjen.

På en aftenskole kan man lære om mange emner, fx sprog, historie, madlavning eller sang. Det koster penge, og der er ingen eksamen. Det er som regel oplysningsforbund som AOF, LOF, FOF, DOF og FORA, der står for aftenskolerne. Der findes omkring 70 højskoler i Danmark. Her bor man normalt, mens man går på et kort eller langt kursus. Et højskoleophold koster også penge, og der er heller ingen eksamen. Højskolen er blandt andet inspireret af digteren og præsten N.F.S. Grundtvig, som mente, at undervisning for alle kunne skabe demokrati.

Alle kommuner har folkebiblioteker. Her kan man gratis låne bøger, musik, film og spil med sit sundhedskort eller et lånerkort. Man kan også bruge computere og internet gratis, læse aviser og få hjælp til at finde information. Mange biblioteker har lektiecaféer, og bibliotekerne viser også børneteater og holder foredrag. Via fx eReolen og Filmstriben kan man låne og streame hjemmefra.