Religion og kirke

Mennesker har forskellige overbevisninger. Nogle tror på noget guddommeligt, mens andre har et livssyn, der bygger på andre værdier. I Danmark har alle borgere de samme rettigheder og pligter, uanset om de er religiøse eller ej. Der er religionsfrihed, og den har stået i grundloven siden 1849. Man må selv vælge sin religion og dyrke den, men man skal overholde nogle grundlæggende regler. Man må også skifte religion eller leve helt uden religion.

Ifølge grundloven er folkekirken den evangelisk-lutherske kirke. Den er altså protestantisk. Sådan har det været siden reformationen i 1536, hvor Danmark brød med den katolske kirke. Staten støtter folkekirken økonomisk, så i modsætning til en række andre lande er stat og kirke ikke adskilt i Danmark. Alligevel har kirken ingen politisk magt. De fleste danskere mener, at religion er en privat sag, og der er tradition for at holde religion og politik tydeligt adskilt.

I 2026 var omkring 70 procent af borgerne medlem af folkekirken. Mange bruger især kirken ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, og en del går i kirke juleaften den 24. december. Medlemmerne betaler kirkeskat, som bl.a. går til at holde kirker og kirkegårde vedlige. Er man ikke medlem, betaler man ikke kirkeskat. Men alle borgere er gennem den almindelige skat med til at betale en del af kirkens udgifter, fx en del af præsternes løn og biskoppernes løn.

Det er frivilligt at være medlem af folkekirken, og den eneste måde at blive medlem på er ved dåb. De fleste medlemmer er døbt som børn, men man kan altid melde sig ud. Forældre kan også vælge ikke at lade deres barn døbe. Er man ikke medlem, kan man stadig blive gift i folkekirken, hvis ens partner er medlem. Alle kan begraves på en dansk kirkegård, og begravelsen kan være kirkelig eller borgerlig. Det er den afdøde eller de efterladte, der bestemmer, hvilken slags begravelse det skal være. Folkekirken har også andre opgaver, fx at registrere fødsler, navne og dødsfald.

Ifølge grundloven må borgere frit danne et trossamfund eller en menighed, hvis de overholder nogle grundlæggende regler. Staten kan ikke forbyde det. Et trossamfund kan søge om at blive anerkendt. Derefter kan trossamfundets præst eller leder søge om lov til at vie par, så vielsen også gælder efter loven. Medlemmerne kan med visse begrænsninger trække deres bidrag fra i skat. Til gengæld er der særlige krav, fx til ledelse og regnskab, og medlemmerne skal frit kunne melde sig ud. Der er 435 anerkendte trossamfund og menigheder i Danmark. Langt de fleste af dem er kristne, men der findes også fx muslimske, jødiske, buddhistiske og hinduistiske trossamfund.