Fact sheet 4
Det danske arbejdsmarked
The Danish labour market
In short
I Danmark er det især fagforeningerne og arbejdsgivernes organisationer – arbejdsmarkedets parter – der laver reglerne for arbejdslivet. Kun få regler står i loven. Parterne forhandler kollektive overenskomster, som fx handler om løn, arbejdstid, pension og efteruddannelse. Systemet går tilbage til 1899 og kaldes ofte ”den danske model”. Der er ingen mindsteløn fastsat af Folketinget, men nogle ting er bestemt ved lov, fx fem ugers ferie.
In Denmark, it is mainly the trade unions and the employers' organisations – the social partners (arbejdsmarkedets parter) – that make the rules for working life. Only a few rules are written in law. The partners negotiate kollektive overenskomster (collective agreements), which cover things like pay, working hours, pensions and further training. The system goes back to 1899 and is often called 'the Danish model' (den danske model). There is no minimum wage set by the Folketing (the Danish Parliament), but some things are decided by law, for example five weeks' holiday.
Så længe en overenskomst gælder, er der fredspligt. Det betyder, at ingen må strejke eller lave lockout. Kan parterne ikke blive enige om en ny aftale, kan de ansatte gå i strejke, og arbejdsgiverne kan lave lockout. I begge tilfælde betaler arbejdsgiveren ikke løn til dem. Nogle gange har Folketinget stoppet en lang konflikt ved at vedtage en lov om overenskomsten. Brud på en overenskomst afgøres af Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
As long as a collective agreement applies, there is fredspligt (peace obligation). This means that nobody may strike or impose a lockout. If the partners cannot agree on a new agreement, the employees can go on strike, and the employers can impose a lockout. In both cases, the employer does not pay them wages. Sometimes the Folketing has ended a long conflict by passing a law on the agreement. Breaches of an agreement are decided by Arbejdsretten (the Labour Court) and faglige voldgiftsretter (industrial arbitration tribunals).
I Danmark er det forholdsvis let for en arbejdsgiver at ansætte og afskedige folk. Til gengæld kan man normalt få dagpenge, hvis man mister sit job og er medlem af en a-kasse. Det kaldes flexicurity. Er man ikke medlem, kan man søge kontanthjælp i kommunen, men så ser kommunen på ens egen og ægtefællens økonomi, og hjælpen er normalt lavere end dagpenge. Den ledige skal stå til rådighed og søge job aktivt.
In Denmark it is fairly easy for an employer to hire and dismiss people. In return, you can normally get dagpenge (unemployment benefit) if you lose your job and are a member of an a-kasse (unemployment insurance fund). This is called flexicurity. If you are not a member, you can apply for kontanthjælp (social assistance) from the municipality, but then the municipality looks at your own and your spouse's finances, and the help is normally lower than dagpenge. The unemployed person must be available for work and actively look for a job.
Omkring to ud af tre lønmodtagere er med i en fagforening, men det er frivilligt. Fagforeningerne er normalt delt op efter fag, fx HK især for handel og kontor, FOA især for hjemmeplejen og 3F for bl.a. industri, transport og byggeri. Medlemmerne på en arbejdsplads vælger en tillidsrepræsentant, som taler de ansattes sag over for ledelsen. De ansatte vælger normalt også en arbejdsmiljørepræsentant, og på større arbejdspladser er der et samarbejdsudvalg.
About two out of three employees are in a trade union, but it is voluntary. The unions are normally divided by trade, for example HK mainly for trade and office work, FOA mainly for home care and 3F for industry, transport and construction, among others. The members at a workplace elect a tillidsrepræsentant (shop steward), who speaks for the employees to the management. The employees normally also elect an arbejdsmiljørepræsentant (health and safety representative), and larger workplaces have a samarbejdsudvalg (works council).
Et ansættelsesbevis skal man have inden for en måned, hvis jobbet varer over fire uger og er på mere end tre timer om ugen. Ved en jobsamtale må arbejdsgiveren ikke spørge om graviditet eller religion. Den normale arbejdsuge er på 37 timer, og hver måned i jobbet giver cirka to feriedage. For at fyre nogen skal arbejdsgiveren i de fleste tilfælde have en saglig grund. Vil man være selvstændig, skal man lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen og føre regnskab.
You must receive an ansættelsesbevis (written statement of employment) within one month if the job lasts more than four weeks and is more than three hours a week. At a job interview, the employer may not ask about pregnancy or religion. The normal working week is 37 hours, and each month in the job gives about two days of holiday. To dismiss someone, the employer must in most cases have an objective reason. If you want to be self-employed, you must register with Erhvervsstyrelsen (the Danish Business Authority) and keep accounts.
Remember this
- De fleste regler på arbejdsmarkedet bliver aftalt af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, ikke af Folketinget. Most rules on the labour market are agreed by trade unions and employers' organisations, not by the Folketing (the Danish Parliament). page 22
- Mens en overenskomst gælder, er der fredspligt, så strejke og lockout er ikke tilladt. While a collective agreement applies, there is fredspligt (peace obligation), so strikes and lockouts are not allowed. page 22
- Flexicurity betyder, at det er forholdsvis let at ansætte og fyre, men at arbejdsløse medlemmer af en a-kasse normalt får dagpenge. Flexicurity means that it is fairly easy to hire and dismiss, but that unemployed members of an a-kasse (unemployment insurance fund) normally receive dagpenge (unemployment benefit). page 23
- Danmark har ingen mindsteløn bestemt ved lov. Lønnen afhænger typisk af overenskomsterne. Denmark has no minimum wage set by law. Pay typically depends on the collective agreements. page 23
- Det er frivilligt at være med i en fagforening, og ingen må tvinge en ansat til det. Being in a trade union is voluntary, and no one may force an employee to join. page 25
- Den mest almindelige arbejdstid er 37 timer om ugen. The most common working time is 37 hours a week. page 27
- Efter et helt års arbejde har man ret til fem ugers betalt ferie. After a full year of work, you are entitled to five weeks' paid holiday. page 27
- Køn, religion, alder og graviditet er eksempler på ulovlige grunde til at fyre en ansat. Gender, religion, age and pregnancy are examples of illegal reasons for dismissing an employee. page 28
- Den, der vil starte som selvstændig, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Anyone who wants to start as self-employed must register with Erhvervsstyrelsen (the Danish Business Authority). page 29
Words to know
- kollektiv overenskomst collective agreement
- En aftale mellem fagforeninger og arbejdsgivere om fx løn og arbejdstid i en bestemt periode.An agreement between trade unions and employers about, for example, pay and working hours for a certain period.
- fredspligt peace obligation
- Pligten til ikke at strejke eller lave lockout, så længe en overenskomst gælder.The duty not to strike or impose a lockout as long as a collective agreement applies.
- strejke strike
- Når ansatte holder op med at arbejde for at presse arbejdsgiveren under en konflikt.When employees stop working to put pressure on the employer during a conflict.
- lockout lockout
- Når arbejdsgiveren nægter fagforeningens medlemmer at arbejde, indtil der er en ny overenskomst.When the employer refuses to let the union's members work until there is a new collective agreement.
- faglig voldgiftsret industrial arbitration tribunal
- Et særligt organ uden for de almindelige domstole, som afgør sager om brud på overenskomster.A special body outside the ordinary courts that decides cases about breaches of collective agreements.
- fagforening trade union
- En forening for ansatte, som arbejder for gode lønninger og arbejdsforhold.An association for employees that works for good pay and working conditions.
- kontingent membership fee
- Det beløb, man betaler for at være medlem af fx en fagforening eller en a-kasse.The amount you pay to be a member of, for example, a trade union or an a-kasse.
- tillidsrepræsentant shop steward
- En ansat, som fagforeningens medlemmer vælger til at tale deres sag over for ledelsen.An employee whom the union members choose to speak for them to the management.
- arbejdsmiljørepræsentant health and safety representative
- En ansat, som passer på sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen.An employee who looks after safety and well-being at the workplace.
- ansættelsesbevis written statement of employment
- Et skriftligt papir om ens job, fx arbejdstid, løn og opsigelse.A written document about your job, for example working hours, pay and notice of termination.
- a-kasse unemployment insurance fund
- En forening, man kan betale til, så man får penge, hvis man bliver arbejdsløs.An association you can pay into so that you get money if you become unemployed.
- dagpenge unemployment benefit
- Penge, som medlemmer af en a-kasse normalt kan få, når de er arbejdsløse.Money that members of an a-kasse can normally receive when they are unemployed.
- kontanthjælp social assistance
- Økonomisk hjælp fra kommunen til folk, der ikke kan forsørge sig selv.Financial help from the municipality for people who cannot support themselves.
- selvstændig erhvervsdrivende self-employed person
- En person, som har sin egen virksomhed i stedet for at være ansat.A person who has their own business instead of being employed.
Read the fact sheet in the official study material (Danish) (page 21)