Diskrimination, antisemitisme, hadforbrydelser og ekstremisme

Frihed og demokrati er grundlæggende idealer i Danmark, og de står i grundloven. Grundloven giver fx ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed. Men friheden må ikke bruges til at skade andre, så staten har ret til at sætte grænser for den. Man siger, at frihed skal bruges under ansvar. Det er derfor ulovligt at diskriminere, altså at behandle mennesker dårligere end andre, fx på grund af religion, politisk holdning, køn, hudfarve, alder eller seksuel orientering.

Flere love forbyder diskrimination. En arbejdsgiver må fx ikke sortere ansøgere fra på grund af deres etniske oprindelse, og man må heller ikke af den grund nægte folk adgang til offentlige steder. Det er også forbudt offentligt at håne eller true andre på grund af fx race, religion eller seksuel orientering, at opfordre til vold mod en bestemt gruppe eller at vise tydelig støtte til et terrorangreb, der er sket. Lovene skal beskytte religiøse, etniske og seksuelle minoriteter, så de ikke bliver udsat for overgreb eller behandlet forskelligt uden grund.

Selvom Danmark har en lang tradition for lighed, oplever nogle diskrimination. Ifølge undersøgelser har næsten halvdelen af dem med ikke-vestlig indvandrerbaggrund oplevet det på grund af deres etniske oprindelse. Studier viser også, at det kan være sværere at leje en bolig eller blive kaldt til jobsamtale, hvis man har visse udenlandske navne. Det gælder også, når man har de samme kvalifikationer som ansøgere med typisk danske navne.

En hadforbrydelse er en forbrydelse, som bliver begået på grund af fx ofrets etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering. Den kan straffes særlig hårdt. Fra 2022 til 2024 registrerede politiet 2.108 sager, i gennemsnit cirka to om dagen. Den største gruppe handlede om ofrenes race eller etnicitet. Typisk er der tale om hadefulde ytringer, vold, hærværk eller trusler. Mange anmelder ikke den slags til politiet, så det reelle tal er usikkert.

Jøderne i Danmark er særligt udsatte for hadforbrydelser. Der bor mellem 6.000 og 8.000 jøder i landet, men politiet registrerede 430 hadforbrydelser mod jøder i 2022-24. Det var omkring hver femte af alle hadforbrydelser. I 2019 væltede mænd fra en nynazistisk bevægelse gravsten på en jødisk gravplads i Randers og hældte maling på dem. Det skete på årsdagen for Krystalnatten. I 2015 dræbte en terrorist med sympati for Islamisk Stat en jødisk vagt ved synagogen i København. Tidligere samme dag havde han dræbt en filminstruktør ved et debatmøde om ytringsfrihed. Efter oktober 2023, hvor konflikten mellem Israel og Hamas begyndte, kom der flere trusler og mere chikane mod jøder i Danmark.

Nogle forbrydelser rammer folk på grund af deres politiske synspunkter. I 2003 blev statsministeren og udenrigsministeren angrebet med maling i Folketinget i protest mod, at Danmark støttede USA's invasion af Irak. Domstolene så det som særligt alvorligt, fordi folkestyrets repræsentanter blev angrebet. Antallet af politikere, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) beskytter med livvagter, er steget i de senere årtier. Der er også faldet dom i andre sager, fx om nazistisk graffiti og en brand i en bil på et asylcenter i 2015. En partileder blev i 2020 dømt for hadefulde udtalelser om muslimer, og i 2025 fik tre personer fængsel for grov vold mod to homoseksuelle mænd.