Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik – Fakta-ark 24

Kort fortalt

Lige efter 2. verdenskrig, i 1945, blev Danmark medlem af FN. I 1949, da Den Kolde Krig begyndte, gik Danmark også med i NATO sammen med bl.a. USA. Siden da har medlemskabet af FN og NATO været grundlaget for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Frem til omkring 1990 var danske soldater med i mange af FN's fredsbevarende missioner rundt om i verden.

Efter Den Kolde Krig fik Danmark lidt efter lidt en mere aktiv udenrigspolitik, som kaldes aktivistisk. I Golfkrigen i 1991 sendte Danmark et skib, som ikke deltog i kampene. I det tidligere Jugoslavien kæmpede danske FN-soldater i 1994 mod serbiske styrker i Bosnien, og i 1999 deltog danske jagerfly, da NATO greb ind i Kosovo.

Terrorangrebet på USA den 11. september 2001 ændrede NATO. Nu ville NATO også bekæmpe terrorgrupper og ikke kun trusler fra andre lande. Danmark sendte i 2002 soldater til Afghanistan, hvor 44 danske soldater døde. Taliban kom tilbage til magten i 2021. Danmark var også med i Irak efter krigen i 2003, i Libyen i 2011 og i kampen mod Islamisk Stat fra 2014. Både i Irak og Libyen har der siden været mange konflikter.

Ruslands besættelse af Krim i 2014 og krigen i Ukraine fra 2022 har gjort, at NATO igen fokuserer på at forsvare sit eget område. Frem mod 2030 vil Danmark bruge langt flere penge på forsvaret, og i 2024 blev det besluttet, at værnepligten skal vare 11 måneder i stedet for fire. Vesten støtter Ukraine med våben og træning og har fx forbudt køb af russisk olie.

Grønland er en del af Rigsfællesskabet og var vigtig under Den Kolde Krig. Øen ligger tæt på både USA og Sovjetunionen, og den korteste rute mellem dem går hen over Grønland. I 1951 lavede Danmark og USA en aftale, og USA byggede en luftbase ved Qaanaaq (Thule). Basen bruges stadig og hedder i dag Pituffik Space Base. Når isen smelter, bliver Arktis mere interessant for stormagterne USA, Rusland og Kina. Donald Trump har ønsket, at Grønland skal høre til USA, men det har Grønland og Danmark sagt nej til. I 2025 blev det besluttet, at det danske forsvar skal være mere til stede omkring Grønland.

Det skal du huske

Danmark blev medlem af FN i 1945 og af NATO i 1949. side 133
Medlemskabet af FN og NATO er grundlaget for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. side 133
Efter Den Kolde Krig fik Danmark gradvist en aktivistisk udenrigspolitik og deltog mere aktivt i internationale konflikter. side 133
Efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 ville NATO også bekæmpe terrorgrupper. side 133
Danske soldater var i Afghanistan fra 2002, og 44 af dem mistede livet. side 134
Efter Ruslands angreb på Ukraine har NATO igen fokus på at forsvare sit eget territorium. side 135
I 2024 blev det besluttet at forlænge værnepligten fra fire til 11 måneder. side 135
I 1951 aftalte Danmark og USA, at USA måtte have militære aktiviteter i Grønland, og USA byggede basen ved Qaanaaq (Thule). side 136
Grønlands og Danmarks regeringer har sagt nej, da Donald Trump ønskede, at USA skulle overtage Grønland. side 137

Ord at kende

FN: De Forenede Nationer: en organisation, hvor næsten alle lande i verden arbejder sammen om fred og sikkerhed.
NATO: Et militært forbund, hvor landene lover at hjælpe hinanden, hvis et af dem bliver angrebet.
Den Kolde Krig: Perioden efter 2. verdenskrig, hvor Vesten og Sovjetunionen stod over for hinanden uden at gå i direkte krig.
fredsbevarende mission: En opgave, hvor soldater bliver sendt ud for at holde freden i et område med konflikt.
aktivistisk udenrigspolitik: En politik, hvor et land deltager aktivt i konflikter ude i verden.
våbenhvile: En aftale om at stoppe med at kæmpe i en periode.
civilbefolkning: De almindelige mennesker i et land, som ikke er soldater.
nedrustning: Når et land skaffer sig af med våben eller får færre våben.
masseødelæggelsesvåben: Våben, som kan dræbe rigtig mange mennesker på én gang, fx atomvåben eller kemiske våben.
territorium: Det område på land, til vands og i luften, som et land bestemmer over.
værnepligt: Pligten for unge til at være soldat i en periode.
Rigsfællesskabet: Fællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
overvåge: At holde øje med noget hele tiden.