Kort fortalt
I løbet af året har Danmark en række mærkedage. Nogle er kristne højtider, andre minder om vigtige ting i landets historie. Mange af dagene har deres egne skikke, og på flere af dem har man fri fra arbejde og skole.
Fastelavn er en slags karneval om foråret, syv uger før påske. Børn klæder sig ud og slår på en tønde med slik og frugt. Påsken er en af kristendommens største højtider. Den minder om, at Jesus døde på korset og stod op fra de døde. Påsken falder i marts eller april, og mange familier spiser påskefrokost og giver påskeæg. Pinsen kommer syv uger efter påske og handler om Helligånden.
Om foråret og sommeren er der flere mærkedage. 1. maj er arbejdernes dag med fest og demonstrationer. Den 5. maj fejrer man, at Danmark blev frit i 1945 efter den tyske besættelse, og mange sætter lys i vinduet aftenen før. Den 5. juni er grundlovsdag, hvor man fejrer den første grundlov fra 1849. Den 23. juni om aftenen tænder man bål til sankthans.
Julen fejrer Jesu fødsel. De fleste har fri den 24., 25. og 26. december. Juleaften samles familien om juletræ, mad, sange og gaver. Nytårsaften den 31. december holder kongen tale i tv kl. 18, og mange fester og skyder fyrværkeri af. Den 1. januar taler statsministeren i tv.
Andre religioner og kulturer har også mærkedage, som fejres i Danmark. Mange muslimer faster i måneden ramadan, hvor de ikke spiser eller drikker om dagen, og bagefter fejrer de Eid al-Fitr. Jøder har deres egen påske og pinse. Kinesisk nytår slutter med en lanternefestival. Nogle fejrer også halloween eller karneval i sydamerikansk stil.
Det skal du huske
- Til fastelavn klæder børn sig ud og slår katten af tønden, og den, der slår det sidste stykke af, bliver kattekonge. side 128
- Påsken minder om, at Jesus døde på korset og opstod fra de døde. side 128
- Påsken har ikke en fast dato, men falder altid i marts eller april. side 129
- Syv uger efter påske kommer pinsen, hvor kristne fejrer, at Helligånden ifølge Bibelen kom til jorden fra himlen. side 129
- Den 5. maj fejrer man befrielsen i 1945, og mange sætter lys i vinduerne om aftenen den 4. maj. side 129
- Grundlovsdag den 5. juni fejrer Danmarks første grundlov fra 1849, men det er ikke en officiel fridag. side 129
- Sankthans fejres med bål om aftenen den 23. juni. side 129
- Til jul har de fleste fri den 24., 25. og 26. december. side 130
- Kongen holder nytårstale i tv den 31. december kl. 18, og statsministeren holder sin tale den 1. januar. side 130
- Eid al-Fitr er den fest, som muslimer holder, når fastemåneden ramadan er slut. side 131
Ord at kende
- mærkedag
- En dag, hvor man husker eller fejrer noget særligt.
- højtid
- En stor fest, ofte religiøs, som man holder hvert år.
- helligdag
- En kirkelig fridag, hvor de fleste ikke skal på arbejde eller i skole.
- oprindeligt
- Sådan som det var i begyndelsen.
- fastetid
- En periode, hvor man af religiøse grunde spiser mindre eller lader være med at spise bestemte ting.
- korsfæstet
- Slået fast på et kors og dræbt på den måde.
- opstå fra de døde
- At blive levende igen efter at have været død.
- besættelse
- Når et andet lands soldater tager kontrol over et land.
- kapitulation
- Når en hær eller et land giver op og holder op med at kæmpe.
- mørklægningsgardin
- Et tykt gardin, der under krigen skulle forhindre, at lys kunne ses udefra.
- hedensk
- Som har at gøre med gammel tro fra før kristendommen.
- forfatning
- Landets grundlæggende lov, som siger, hvordan landet skal styres. I Danmark kaldes den grundloven.
- åbenbaring
- Når et budskab fra Gud bliver vist eller fortalt til et menneske.
- pagt
- En højtidelig aftale mellem to parter, fx mellem et folk og Gud.