Klima

I de sidste 150 år har verden fået stor økonomisk vækst. Det skyldes blandt andet, at man har brugt meget energi fra kul, olie og gas. De kaldes fossile brændsler. Når de bliver brændt af, kommer der CO2 og andre drivhusgasser op i atmosfæren. Gasserne virker som et drivhus: Solens stråler kommer ind, men varmen har sværere ved at slippe ud. Derfor bliver Jorden varmere. Det kalder man global opvarmning. Den kan give mere ørken, flere oversvømmelser og mere ekstrem varme.

Man har vidst i mere end 100 år, at CO2 kan gøre Jorden varmere, men man troede først, at det ville tage flere tusind år. Siden 1850-1900 er temperaturen steget med over én grad. FN regner med, at det i slutningen af dette århundrede vil være 1,4 til 4,4 grader varmere end i 1850-1900. Det afhænger af, hvor meget landene skærer ned på udledningen.

Danmarks udledning af drivhusgasser faldt med cirka 53 procent fra 1990 til 2024. Men i verden som helhed er udledningen steget meget, fordi der bliver flere mennesker, og flere har råd til at købe mere. Problemet kan derfor kun løses, hvis mange lande samarbejder. I Paris-aftalen fra 2015 lovede næsten alle lande at være med til at sænke udledningen. EU har også aftaler med endnu højere mål.

Klimarådet blev oprettet i 2014. Det giver råd om regeringens klimapolitik og vurderer den. I 2019 kom der en ny klimalov, som de fleste partier stod bag. Den siger, at udledningen i 2030 skal være 70 procent lavere end i 1990, og at Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050. Vejen dertil er den grønne omstilling: Man skal holde op med at bruge olie og gas og i stedet bruge vedvarende energi som sol, vind og vandkraft. I 2025 kom 50 procent af det samlede energiforbrug fra vedvarende energi. I 1990 var det seks procent.

Vindenergi er særlig vigtig i Danmark. Allerede i 1970'erne stod der vindmøller på land. I 1991 åbnede verdens første havvindmøllepark, Vindeby ved Lolland. I 2025 lavede vindmøller 52 procent af den el, Danmark brugte. Danmark vil som det første land bygge to energiøer, en ved Bornholm og en i Nordsøen. Europa har siden 2022 købt meget mindre olie og gas fra Rusland, og grøn energi gør Europa mindre afhængig af Rusland.

Danmark støtter boligejere, der skifter olie- eller gasfyret ud med en varmepumpe, og stiller større krav til isolering. Bilafgifterne afhænger af, hvor meget bilen udleder. Transporten er stadig et område, hvor udledningen ikke er faldet meget, men flere køber elbiler. Landbruget fylder 60 procent af Danmarks areal. I aftalen Den Grønne Trepart fra 2024 er det besluttet, at cirka 15 procent af landbrugsjorden skal blive til natur, og at landmænd skal betale en afgift for CO2 fra deres dyr.