Danmarks historie efter 1945

Efter 2. Verdenskrig holdt Danmark op med at være neutralt. I 1949 gik landet med i NATO, hvor også USA, Canada og en række vesteuropæiske lande var med. På den anden side stod Sovjetunionen og en række lande i Østeuropa i Warszawa-pagten. Under Den Kolde Krig kæmpede de to supermagter, USA og Sovjetunionen, om militær magt og atomvåben, men også om ideer: markedsøkonomi i Vesten og kommunistisk planøkonomi i Sovjet. Fra 1948 til 1951 fik Danmark og andre vesteuropæiske lande penge fra USA gennem Marshall-planen. Pengene skulle bruges til at genopbygge landene og hindre, at kommunismen spredte sig.

Pengene fra USA hjalp også landbruget, som fik maskiner i stedet for heste. Derfor var der brug for færre folk på landet, og i 1950'erne flyttede mange ind til byerne for at finde arbejde. Fra 1957 til 1973 gik det meget godt for økonomien. Næsten alle havde arbejde, og mange fik råd til bil, tv og ferie i udlandet. Perioden kaldes 'De glade 60'ere'. Især i 1960'erne og 1970'erne blev velfærdsstaten bygget op, fx med folkepension til alle ældre, flere børnehaver og plejehjem og flere uddannelser.

Fra 1960'erne kom flere kvinder i arbejde og uddannelse. Danmark hentede også arbejdskraft i udlandet, og de fleste kom fra Tyrkiet, ex-Jugoslavien og Pakistan. Sidst i 1960'erne begyndte mange unge at gøre oprør mod de gamle normer. Det blev mere accepteret, at ugifte par boede sammen, og nogle valgte at bo i kollektiver. P-pillen kom i 1966 og gav kvinder mere seksuel frihed. Kvindebevægelsen fik vigtige sejre med fri abort i 1973 og en lov om ligeløn i 1976. Fra 1967 måtte børn ikke slås i skolen, men forældre fik først forbud mod at slå deres børn i 1997.

Danmark blev medlem af EF (i dag EU) i 1973 efter en folkeafstemning, hvor 63,4 procent stemte ja. I 1970'erne kom der en økonomisk krise, især fordi olien blev meget dyrere. Socialdemokratiet havde haft statsministeren i de fleste år fra 1929 til 1982, men fra 1982 til 1993 havde Danmark en borgerlig regering. I 1985 besluttede Folketinget, at Danmark ikke skulle have atomkraftværker.

Fra 1980'erne kom der flere indvandrere, og i 1990'erne blev indvandring et stort emne i debatten. Dansk Folkeparti kom i Folketinget første gang i 1998. Senere regeringer strammede reglerne, blandt andet for familiesammenføring og for at få dansk indfødsret. I 1990'erne blev økonomien bedre. Takket være olie og gas fra Nordsøen kunne Danmark sælge mere olie og gas til udlandet, end landet købte. I 2008 blev Danmark ramt af en international finanskrise, som startede i USA.

I dag er en stor udfordring, at der bliver flere ældre i forhold til dem, der er i arbejdsalderen. Vi lever længere, og der bliver født færre børn. Derfor er der lavet reformer, som skal få flere i arbejde, fx en højere alder for pension. I 2020-22 ramte sygdommen corona (covid-19). Skoler og mange andre steder var lukket i perioder, og fra december 2020 blev befolkningen vaccineret.