Kort fortalt
For omkring 400 år siden var Danmark et stort rige. Kongen styrede også Norge, Island og dele af det, der i dag er Sverige og Tyskland. I dag er Danmark et mindre land på ca. 43.000 km² med ca. seks millioner indbyggere. De første mennesker kom hertil omkring 12.500 f.Kr. og levede af jagt og fiskeri. Omkring 4.000 f.Kr. begyndte de at dyrke jorden og holde husdyr. Fra omkring år 700 opstod de første rigtige byer, fx Ribe.
Vikingetiden varede fra ca. 750 til ca. 1050. Vikingerne sejlede på togter til bl.a. England, Irland, Frankrig og Rusland. I 1013 erobrede kong Svend Tveskæg England, og i ca. 30 år havde England danske konger, bl.a. Knud den Store. Før kristendommen troede danskerne på asernes guder, fx Odin, Thor og Freja. Kong Harald Blåtand blev døbt omkring 965. Han rejste Jellingestenen, som fortæller, at han samlede Danmark og gjorde danskerne kristne.
I middelalderen (ca. 1050–1500) kæmpede kongen og stormændene om magten. Kirken blev rig, og omkring 1250 var der næsten 3.000 kirker i landet. Samfundet var delt i fire stænder: gejstlighed, adel, borgere og bønder. Omkring 1350 døde ca. hver tredje dansker af pest. Kalmarunionen fra 1397 samlede Danmark, Norge og Sverige, og Margrete 1. var den vigtigste person bag den. Ved reformationen i 1536 blev Danmark protestantisk, og kongen blev leder af kirken og overtog dens jord.
I renæssancen var Danmark ofte i krig med Sverige. Christian 4. var konge i næsten 60 år og byggede bl.a. Rundetårn, Børsen og Rosenborg. I 1658 tabte Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Efter nederlagene fik landet en ny styreform: I 1660 blev kongemagten arvelig, og i 1661 blev kongen enevældig. I 1788 blev stavnsbåndet afskaffet, så bønderne selv kunne vælge, hvor de ville bo og arbejde. Mange bønder fik deres egen gård.
I 1848 opgav Frederik 7. enevælden, og den 5. juni 1849 fik Danmark sin første grundlov. Folket kunne nu vælge Rigsdagen, men kvinder, fattige og mænd under 30 år fik først stemmeret i 1915. I 1864 mistede Danmark Slesvig og Holsten. Fra 1840'erne kom der jernbaner, og efter 1870 kom der mange fabrikker og en ny arbejderklasse. Partier som Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre blev dannet.
Danmark holdt sig neutralt under 1. Verdenskrig. Den 9. april 1940 blev landet besat af Tyskland. Regeringen samarbejdede først med tyskerne, men i august 1943 stoppede samarbejdet på grund af modstand fra befolkningen. Den 5. maj 1945 blev Danmark officielt befriet af britiske soldater.
Det skal du huske
- Vikingetiden varede fra ca. 750 til ca. 1050. side 109
- Harald Blåtand rejste Jellingestenen, som kaldes Danmarks dåbsattest, fordi den fortæller, at han gjorde danskerne kristne. side 108
- Margrete 1. stod bag Kalmarunionen, som i 1397 samlede Danmark, Norge og Sverige. side 110
- Ved reformationen i 1536 blev Danmark protestantisk, og kongen blev kirkens overhoved. side 110
- I 1658 måtte Danmark give Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. side 111
- Enevælden begyndte i 1660–61 og sluttede i 1848. side 111
- Stavnsbåndet blev afskaffet i 1788, så bønderne selv kunne vælge, hvor de ville bo og arbejde. side 111
- Danmarks første grundlov er fra den 5. juni 1849. side 112
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten. side 113
- Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, og landet blev befriet den 5. maj 1945. side 114
Ord at kende
- asatro
- Den gamle nordiske religion, hvor man troede på flere guder, fx Odin og Thor.
- dåbsattest
- Et papir, der viser, at en person er blevet døbt.
- frugtbarhed
- Evnen til at få børn eller unger. Frugtbar jord giver en god høst.
- togt
- En rejse med skib for at plyndre, handle eller erobre land.
- krigsbytte
- Penge og ting, som man tager fra fjenden i en krig.
- stormand
- En rig og mægtig mand, som ejede meget jord.
- stand
- En fast gruppe i samfundet, fx adel eller bønder. Man blev som regel født ind i den.
- reformationen
- Bruddet med den katolske kirke i 1536, hvor Danmark blev protestantisk.
- valgkongedømme
- En styreform, hvor kongen bliver valgt, i stedet for at tronen går i arv.
- enevælde
- En styreform, hvor kongen har al magt alene.
- stavnsbånd
- En regel, der bandt bonden til ét sted og én godsejer. Den blev afskaffet i 1788.
- landboreformer
- Nye love i slutningen af 1700-tallet, som gav bønderne mere frihed og ret til at eje deres egen jord.
- hertugdømme
- Et område, som en hertug styrer, fx Slesvig og Holsten.
- husmand
- En fattig person på landet med et lille hus og meget lidt eller ingen jord.
- besættelse
- Når soldater fra et fremmed land tager kontrol over et land.